+45 40 36 52 21           mail@givekoleservice.dk

Køleservice

Give Køleservice – autoriseret kølefirma

Hos Give Køleservice er vi to mand til at udføre køleserviceopgaver for både private og virksomheder. Give Køleservice blev etableret i 2002. Vi er uddannet hhv. VVS og elektriker med efteruddannelse som kølemontører. Vi har ISO9001 Certificering, som sikrer, at alt vores arbejde er udført efter gældende lovgivning.
Give Køleservice laver alt inden for køleservice i jyske byer eksempelvis Vejle og Horsens, men vi kører gerne ud til resten af Danmark og hjælper med rådgivning, installationer og eftersyn.
Vores varemærke er, at vi holder, hvad vi lover. Det er vigtigt for os, at efterkomme dine ønsker som kunde, undersøge, hvad der fagligt kan lade sig gøre og efterfølgende levere et godt stykke arbejde. Vi foretrækker orden, ærlighed og at se vores kunder i øjnene. Derfor kører vi altid ud til dig, og tilser det problem du står overfor. Det synes vi giver et godt udgangspunkt for et velfungerende samarbejde. Vi udarbejder tilbud med stor gennemsigtighed, så du ved, hvad vores tilbud indebærer.

Køleservice til landbrug

Er du landmand med enten mælkeproduktion, gylletanke, afgrøder eller ko- og svinestalde, så er der gode muligheder for at genanvende forskellige varmeudladninger. Ved hjælp af en varmepumpe, kan overskudsvarme blive opsamlet og genanvendt til opvarmning af stuehus, varmt vand og eventuel varme til kontoret i staldbygningen.
Give Køleservice laver altid individuelle løsninger til, hvordan dit landbrug kan benytte overskudsvarme. Vi har gennem årene set gode resultater, hvor vi kombinerer fx kartoffelkøling med jordvarmeanlæg. Eller mælkeproduktion bliver tilkoblet en varmepumpe, som bruges til at genopvarme stuehuset. Vi udfører køleserviceløsninger til alle typer landbrug samt grundig rådgivning og installationer af køleelementer.

Køleserviceløsninger til private hjem og sommerhuse

I dag vælger mange private bolig- og sommerhusejere at benytte sig af varmepumpeløsninger i stedet for løsninger som oliefyr og elvarme. Jordvarmeanlæg er ofte meget billigere end oliefyr og elvarme og vil give gode økonomiske besparelser. Der findes forskellige typer varmepumper, som benytter enten jord, vand eller luft til at genere varme. Varmen fra varmepumper kan bruges inde i huset til opvarmning af rum og give varmt vand i bruseren. Give Køleservice hjælper dig med at finde den bedste løsning til dit hus og dine behov.

Er du på udkig efter en god løsning til dit indeklima? Give Køleservice installerer klimaanlæg, som renser luften og holder temperaturen stabil. Det kan være en god løsning til sommerhuse, som kan blive meget kolde i vinterhalvåret.
Give Køleservice udfører service og køleeftersyn af varmepumper og klimaanlæg. Det er vigtigt for os, at du får grundig rådgivning. Derfor kører vi altid ud og tager en snak med dig om dine behov. Det er lovpligtigt med et køleeftersyn på varmepumper, som samtidig sikrer levetiden. Er du interesseret i et årligt eftersyn på enten klimaanlæg eller varmepumpe, så laver vi gerne et individuelt tilbud til dig.

Køleservice til industri og virksomheder

Flere virksomheder benytter i dag et køleanlæg, som kræver eftersyn.
Give Køleservice udfører køleeftersyn på serverrum, som benytter klimaanlæg eller aircondition til at nedkøle edb-udstyr. Vi laver også installationer af klimaanlæg og aircondition til kontormiljøer og industrivirksomheder.
I mindre detailbutikker og erhvervskøkkener laver vi køleservice i frostrum, kølediske og store køleskabe. Vi er behjælpelige med rådgivning og installation af nye frostrum og køleskabe. Du kan også få udført varmepumpeeftersyn, hvor vi sikrer at alt fungerer som det skal.

website af atriumWeb ApS - Online markedsføring

Navigation